TV2 Play
Indhold
Public Service og moderne streaming kan sagtens gå hånd i hånd. Det er TV2 Play et godt eksempel på. TV2 har været en del af det danske TV-landskab i over 30 år, og det afspejler sig i et dybt kendskab til danskernes TV-præferencer. Også på streaming-fronten.
Du vidste det måske ikke, men TV2 Play er faktisk blandt de ti mest populære streamingtjenester i Danmark. Blandt udbyderne af streaming-TV er det faktisk kun DRTV, der er større i Danmark. Og DRTV kræver som bekendt ikke abonnement.
Få TV2Play igennem dit Telmore Play abonnement
annonce
Som abonnent på tjenesten får du adgang til alt det klassiske public service-indhold, der kendetegner godt dansk TV. Nyheder, debat, kultur og dokumentar. Og med TV2 Play kan du se mere end fem live-kanaler og tusindvis af programmer, der kan streames on demand.
Abonnementerne er billige, og du har oven i købet mulighed for at købe mange spændende kanaler til. For eksempel amerikanske Paramount, der med sit enorme udvalg af engelsksprogede underholdningstilbud af høj kvalitet supplerer TV2 Play rigtig godt.
Ydermere kan du få adgang til TV2s egne to sportskanaler med samt et stort og varieret udvalg af eventbaserede sportskanaler. Dansk kvalitets-TV med det bedste sport, drama og underholdning indenfor rækkevidde.
TV2 Play gratis
De fleste indholdsudbydere, som kræver et abonnement, har en gratis prøveperiode, i hvilken der er adgang til alt – eller i alle fald det meste af indholdet på platformen. Når perioden udløber, påbegyndes den første egentlige abonnementsperiode som regel automatisk. I andre tilfælde skal man selv tegne abonnementet.
For TV2 Plays vedkommende er der en gratis prøveperiode på to uger. 14 dage. Det giver rig mulighed for, at du som potentiel abonnent kan få et godt og dækkende indtryk af TV2’s sendeflade og programudvalg.
Det indhold, der er adgang til i prøveperioden, svarer til TV2 Plays Basis-abonnement. Det indbefatter samtlige on demand-programmer, men der er ikke mulighed for at se live-TV på nogle af TV2’s kanaler. Selvom prøveperioden ikke indeholder streaming af live-TV, kan programudvalget alligevel godt give et indtryk af den samlede sendeflade. Programrækker og enkeltindslag, der har været sendt live, kan ofte ses on demand efterfølgende.
Tv2 Play abonnement og pris
Hvis TV2 Play er noget for dig, og du har fundet ud af, at du gerne vil abonnere på tjenesten, så er der overordnet tre typer af abonnementer, du kan vælge imellem.
Den enkleste abonnementsløsning er Basis-abonnementet. Med et Basis-abonnement kan du se alle programmer på TV2 Play. Det eneste, du ikke kan, er at se kanalerne live. Det simple Basis-abonnement er til gengæld meget billigt. Helt ned til under 50 kr. om måneden.
Den næste abonnementspakke, som også er den mest populære, er det såkaldte Favorit-abonnement. Det koster det dobbelte af Basis-abonnementet, men til gengæld er der så også ubegrænset adgang til fem af TV2s kanaler, hvor du altid kan se live-TV.
Det dyreste abonnement hos TV2 kombinerer Favorit-pakken med et tilkøb af en lang række af sportskanaler. Sportsindholdet inkluderer kanalerne TV2 Sport og TV2 Sport X – og indtil flere specielle eventkanaler. Ved eventkanaler forstås TV-kanaler, der streamer i forbindelse med bestemte sportsbegivenheder. For eksempel indenfor fodbold, tennis og basketball.
I forbindelse med Favorit-abonnementet er der endvidere mulighed for tilkøb af adgang til den amerikanske Paramount-kanal. Det koster kun 40 kr. ekstra per måned – udover abonnementsprisen – og er uden såkaldte bindinger. Med Paramount+ som bonuskanal er der tale om en virkelig stor udvidelse af indholdsmængden, med alt godt indenfor underholdning: Film, serier, comedy, reality og TV til børn i alle aldre. Tilkøbet giver adgang til over 5000 ekstra titler ifølge TV2s egen omtale.
Når du vælger et abonnement kan du også tage stilling til, om du vil betale for helt at være fri for reklamer mellem on demand-programmerne. TV2s almindelige reklameblokke indgår på alle live-kanalerne.
Sluttelig er der den særlige abonnementsmulighed, at du kan vælge at købe en eller to live-kanaler. Særkøb af live-kanaler kan ikke kombineres med andre pakker eller abonnementer. Det koster lige knap 300 kr. for seks måneder, og det er bindene i perioden. Hvis du bare gerne vil have en helt enkel sendeflade med streaming, der minder om det klassiske flow-TV, så er det oplagt at vælge en af kanalerne på TV2 Play.
Tv2 Play app
I de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt at bruge apps til de tjenester, vi har adgang til via internettet. Det er uanset om det er via dit hjemme bredbånd eller mobilt bredbånd. Og de fleste nye enheder, eller såkaldte devices, kræver da også, at du anskaffer og installerer den nødvendige app.
Ligesom de fleste andre streamingtjenester har TV2 Play en app, der muliggør streaming på de fleste kendte moderne og internetbaserede enheder. Appen er tilsvarende kun egnet til brug på de nævnte enheder, og den findes der hvor du normalvis henter dine apps. Stedet afhænger af, hvilken enhed du bruger. Streaming via Android og Android TV kræver også, at man har TV2 Plays app installeret.
FAQ – Spørgsmål og svar
Kan man få TV2 Play gratis
Ja der er i perioder 14 dages prøveperiode.
Hvad koster det?
Det koster fra 49 kr. om måneden.
Hvor mange enheder kan være logget på?
Der kan være 5 enheder logget på, dog kan kun 2 enheder streame på samme tid.
Login og antal enheder
Med en TV2 Play-app eller adgang til en internetbrowser kan du streame TV2 Play fra alle gængse enheder og platforme. Der er også mulighed for, at du kan se programmer på mere end én skærm samtidig.
Så godt som alle internetbaserede abonnementer gør brug af en form for login. Uanset om der er tale om streaming eller ej. Typisk i oprettelsesfasen for de nye kunder. TV2 Play er selvfølgelig ingen undtagelse. Det er nemt at gå til, uanset om du opretter dig med eller uden app, og log ind-knappen tydeligt synlig på hjemmesiden.
Alle såkaldte smartphones og tablets kræver, at du bruger TV2 Plays app. Det gælder både iPad, iPhone og Apple TV. Tilsvarende er appen også en forudsætning for at bruge Androids mobil, tablet og TV.
Smart TV og Chromecast kan også bruges til at afspille live-TV og on demand-programmer fra TV2 Play. Og naturligvis skal du også bruge appen til Smart Tv og Chromecast.
I forbindelse med afspilningsmulighederne fremgår alle de tekniske forudsætninger og specifikationer på TV2 Plays hjemmeside. Uanset hvilke enheder, du har, er det nemt og enkelt at komme i gang med at streame.