Læsetid: 7 min.Opdateret: 8. september 2026
Hvilket internet kan jeg få?
Kort svar: Hvilket internet du kan få, afgøres udelukkende af, hvilke kabler og master der er ført frem til din adresse. I praksis er der fire muligheder: fibernet, internet via kabel-tv-stik (coax), 5G/mobilt bredbånd og det gamle kobbernet. Cirka 91 % af danske adresser kan i dag få fiber, og over 99 % kan få mindst 100/30 Mbit/s. Du finder dine konkrete muligheder ved at slå adressen op – det tager under et minut.
Det korte overblik: fire typer internet
Din nabo kan sagtens have fiber, mens du kun kan få kabel-tv-stik. Det lyder mærkeligt, men sådan er det danske net skruet sammen: infrastrukturen er gravet ned vej for vej over 40 år, af forskellige selskaber, i forskellige tempi.
Her er de fire teknologier, du kan møde, når du tjekker din adresse:
| Teknologi | Typisk hastighed | Dækning i DK | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Fibernet | 300/300 – 1000/1000 Mbit/s | ca. 91 % af adresser | Gaming, hjemmearbejde, store husstande |
| Kabel-tv-stik (coax) | 100–1000 Mbit/s download, lavere upload | ca. 57 % af adresser | Streaming og almindeligt forbrug i byer |
| 5G internet / mobilt bredbånd | 100–600+ Mbit/s, svinger over døgnet | Næsten hele landet | Sommerhus, lejebolig, hvis der ikke er kabler |
| Kobbernet (telefonstik) | 20–100 Mbit/s, ofte mindre | Under udfasning, lukker frem mod 2030 | Ingenting – bør skiftes ud |
De officielle tal kommer fra Bredbåndskortlægningen 2025, hvor 99,1 % af alle boliger og virksomheder havde adgang til mindst 100/30 Mbit/s, og 97,6 % kunne få gigabit-hastighed.
Sådan finder du ud af, hvilket internet du kan få
Der er tre veje, og de tager tilsammen fem minutter. Brug gerne mindst to af dem, for de viser ikke helt det samme.
1. Lav et adressetjek hos en sammenligningsside
Det hurtigste. Du taster vej, husnummer og postnummer, og får en liste over de udbydere, der faktisk kan levere til dig – med pris, hastighed og bindingsperiode. Sammenlign bredbånd og internetpriser her.
Fordelen er, at du ser pris og teknologi samtidig. Ulempen er, at ingen sammenligningsside har aftaler med alle udbydere på markedet.
2. Slå adressen op på Tjekditnet.dk
Tjekditnet.dk er myndighedernes officielle dækningskort. Det viser, hvilke teknologier og hastigheder der er indberettet på præcis din adresse – uden reklamer og uden salgsvinkel. Det er stedet at gå hen, hvis du vil vide, om der overhovedet ligger fiber i vejen, eller om en udbyder bare er optimistisk i sin markedsføring.
Vær opmærksom på, at data indberettes af selskaberne selv og opdateres årligt. En helt ny fiberudrulning i dit kvarter kan derfor mangle.
3. Ring til udbyderen
Gammeldags, men det virker. Særligt hvis du bor i et område, hvor der lige nu graves. Udbyderen kan slå din adresse op i deres eget system og fortælle, om du står på listen til at blive tilsluttet, og hvornår. Find kontaktoplysningerne under internetudbydere.
Spørg altid, om fiberen er ført helt ind i boligen, eller kun ligger i vejen. Ligger den i vejen, kan der komme en tilslutningsudgift på flere tusinde kroner oveni.
Kan jeg få fibernet på min adresse?
Sandsynligvis ja. Fiberdækningen er steget markant de seneste år og var på 90,6 % ved kortlægningen i foråret 2025 – en fremgang på næsten tre procentpoint på ét år. Brancheforeningen Fiberalliancen opgør dækningen til 91 % i 2026.
Fiber er teknisk set den bedste løsning, du kan få i et dansk hjem. Signalet sendes som lys gennem glasfiber, hastigheden er den samme op og ned, og forbindelsen påvirkes hverken af naboernes forbrug eller af vejret. Skal du på videomøde, uploade store filer eller game, er det den symmetriske upload, der gør forskellen – ikke det høje downloadtal på reklamen.
Fibernettene ejes primært af TDC Net og regionale energiselskaber som Norlys, Fibia, EWII og AURA. Selve abonnementet køber du typisk hos en udbyder, der lejer sig ind på nettet, og derfor kan der godt være tre-fire udbydere at vælge mellem på samme fiberstik. Det presser prisen. Læs mere i vores guide til bredbånd via fiberstik.
Bor du i lejlighed, kan der være en fælles aftale gennem ejer- eller andelsforeningen. Tjek det, før du bestiller noget – ellers risikerer du at betale to gange.
Har jeg internet via kabel-tv-stikket?
Har du et hvidt antennestik i væggen, som tv’et sidder i, kan du med stor sandsynlighed få internet gennem det. Cirka 57 % af bolig- og virksomhedsadresserne har adgang til bredbånd via kabel-tv-nettet, som fortsat udgør en væsentlig del af den samlede dækning.
Coax leverer i dag høje downloadhastigheder – 500 og 1000 Mbit/s er helt normalt. Uploaden er til gengæld typisk væsentligt lavere end downloaden, ofte 50 Mbit/s eller derunder. Til Netflix, YouTube og almindeligt hjemmebrug betyder det ingenting. Til fjernarbejde med tunge filuploads gør det.
En anden ting værd at vide: du deler kapaciteten i kabelnettet med kvarteret. Derfor kan hastigheden dykke klokken 20 om aftenen, hvor alle streamer. Det gør fiber ikke. Se mulighederne for bredbånd via kabel-tv-stik.
Hvad hvis jeg hverken kan få fiber eller kabel?
Så er 5G næsten altid svaret. Mobilnettet er udbygget kraftigt, og 480.000 flere adresser fik ifølge kortlægningen for 2025 adgang til mobilt bredbånd via 5G med hastigheder på mindst 600 Mbit/s.
Fordelen ved 5G internet er, at der ikke skal graves eller bestilles tekniker. Du får en router med SIM-kort i posten, sætter den i stikkontakten ved et vindue, og er online. Ingen binding hos flere udbydere, og routeren kan tages med i sommerhuset.
Ulempen er forudsigeligheden. Hastigheden afhænger af afstanden til masten, af hvor mange andre der er på den, og af bygningens vægge. Betonelementer og energiruder dæmper signalet mærkbart. Og pinger du i onlinespil, ligger 5G typisk på 10–30 ms mod fibers under 5 ms – mærkbart i konkurrencespil, ligegyldigt til alt andet. Læs mere om 5G internet og mobilt bredbånd.
Bestil 5G hos en udbyder uden binding, og lav en hastighedstest på forskellige tidspunkter den første uge. Er hastigheden ustabil, kan du nå at fortryde.
Sidder du stadig på kobbernettet?
Så skal du i gang med at planlægge et skifte. Det omkring 140 år gamle kobbernet er under udfasning og forventes helt lukket i 2030, og mere end 200.000 danskere får fortsat internet via netop den teknologi. De skal alle sammen skifte til noget andet inden da.
Du behøver ikke vente på et brev fra din udbyder. I langt de fleste tilfælde findes der allerede en bedre og ofte billigere løsning på adressen i dag – enten fiber, coax eller 5G. Se, hvordan du kommer videre, i guiden til at skifte internetudbyder.
Hvilken hastighed har du egentlig brug for?
Det er her, folk betaler for meget. Reklamerne sælger gigabit, men de færreste husstande kan mærke forskel på 300 og 1000 Mbit/s i dagligdagen.
| Husstand | Anbefalet hastighed | Kommentar |
|---|---|---|
| 1 person, mail og streaming | 100/30 Mbit/s | Rigeligt til 4K-streaming på én skærm |
| Par med hjemmearbejde | 300/100 Mbit/s | Upload betyder mest til videomøder |
| Børnefamilie med gaming | 500–1000 Mbit/s | Mange enheder på samme tid |
| Deleboliger og storforbrugere | 1000/1000 Mbit/s | Fiber giver mest for pengene her |
Oplever du, at nettet føles langsomt, er årsagen oftere wi-fi’et end abonnementet. En router placeret i et skab i entréen koster nemt halvdelen af hastigheden i det fjerneste rum. Læs også hvad ping betyder, hvis du gamer.
Sommerhus, lejlighed eller hus på landet – hvad gælder der?
Sommerhus: Dækningen er blevet markant bedre. 97,4 % af sommerhusene har adgang til en forbindelse på mindst 100/30 Mbit/s. Er du der få uger om året, er et 5G-abonnement uden binding næsten altid billigere end fast bredbånd, der løber hele året.
Lejlighed: Tjek foreningen først. Mange ejendomme har enten bolignet eller en kollektiv aftale, hvor internettet allerede ligger i huslejen eller fællesudgifterne.
Hus på landet: Her ser man den største forskel fra matrikel til matrikel. Ligger der ikke fiber, og er der ikke kabel-tv-net, står valget mellem 5G og en fortsat kobberforbindelse på lånt tid. Er du blandt de sidste adresser uden hurtigt bredbånd, kan Bredbåndspuljen være relevant – den er politisk videreført med midler i både 2026 og 2027 til områder, hvor udrulning ikke sker på kommercielle vilkår.
Bor du i en større by, kan du gå direkte til vores lokale oversigter for København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Hvad kommer det til at koste?
Priserne på det danske marked ligger typisk sådan her, når du har tjekket, hvad du kan få:
- Introtilbud: fra ca. 99 kr./md. i 3–6 måneder hos flere udbydere
- Normalpris fast bredbånd: ca. 249–349 kr./md. afhængigt af hastighed
- 5G internet: ca. 99–199 kr./md. i introperioden, derefter typisk 279–319 kr./md.
- Oprettelse: 0–499 kr., ofte gratis i kampagneperioder
Regn altid mindsteprisen ud – altså introperiode + normalpris + oprettelse fordelt over 12 måneder. Et tilbud til 99 kr., der stiger til 349 kr. efter tre måneder, koster i praksis 287 kr./md. det første år. Se de aktuelle internetpriser.
Tjekliste, før du bestiller
- Slå adressen op ét sted mere, end du havde tænkt dig – resultaterne varierer
- Vælg fiber, hvis du kan få det, og prisforskellen er under 50 kr./md.
- Se på upload, ikke kun download, hvis du arbejder hjemmefra
- Regn mindsteprisen ud over 12 måneder, ikke introprisen
- Tjek bindingsperioden – 0 eller 6 måneder er det normale i dag
- Undersøg, om router er inkluderet, eller om du må bruge dit eget udstyr
- Skal du flytte, så start processen 4–6 uger før – se flytteguiden
Klar til at se, hvad du kan få? Tjek din adresse og sammenlign priser her – det tager under et minut, og du kan se alle teknologier på din adresse side om side.
Spørgsmål og svar om hvilket internet du kan få
Hvordan finder jeg ud af, hvilket internet jeg kan få?
Slå din adresse op på en sammenligningsside eller på Tjekditnet.dk. Begge viser, hvilke teknologier og hastigheder der er tilgængelige på præcis din adresse. Er du i tvivl, kan udbyderen slå adressen op i sit eget system.
Kan jeg få fibernet på min adresse?
Cirka 91 % af danske adresser kan i dag få fibernet. Om du er blandt dem, afhænger af, om der er gravet fiber ned i din vej, og om den er ført ind i boligen. Det kan du kun se ved et adressetjek.
Hvorfor kan min nabo få fiber, når jeg ikke kan?
Fiber udrulles vej for vej og nogle gange kun til de husstande, der tilmeldte sig, da der blev gravet. Ligger fiberen i vejen uden for dit hus, kan du ofte stadig blive tilsluttet – mod en tilslutningsudgift.
Hvad er forskellen på fiber og kabel-tv-stik?
Fiber giver samme hastighed op og ned og deles ikke med naboerne. Kabel-tv-stik giver høj download, men lavere upload, og kapaciteten deles i kvarteret, så hastigheden kan falde i myldretiden.
Er 5G internet godt nok til en almindelig husstand?
Ja, for de fleste. 5G leverer i dag hastigheder, der matcher fast bredbånd til streaming og hjemmearbejde. Forskellen ligger i stabiliteten og i ping, som betyder noget for onlinespil.
Hvad sker der, når kobbernettet lukker?
Kobbernettet udfases og forventes helt lukket i 2030. Har du internet via telefonstikket, skal du skifte til fiber, kabel-tv-stik eller 5G inden da. Du får typisk besked fra din udbyder i god tid.
Hvor meget hastighed har jeg brug for?
100/30 Mbit/s dækker en enkelt person med streaming. En børnefamilie med gaming og flere enheder bør vælge 500–1000 Mbit/s. Upload betyder mest, hvis du arbejder hjemmefra.
Koster det noget at få fiber lagt ind?
Er fiberen allerede ført frem til boligen, koster tilslutningen normalt ikke ekstra. Ligger den kun i vejen, kan der komme en etableringsudgift, som varierer betydeligt fra selskab til selskab.
Kan jeg få internet i sommerhuset?
Ja. 97,4 % af sommerhusene har adgang til mindst 100/30 Mbit/s. Til få ugers brug om året er 5G uden binding typisk den billigste løsning.
Hvad gør jeg, hvis ingen udbydere dækker min adresse ordentligt?
Kontakt din kommune og undersøg Bredbåndspuljen, der giver tilskud til udrulning i områder uden kommerciel dækning. Har du en tvist med din udbyder, kan du klage til Teleankenævnet.
Kilder
- Digitaliseringsstyrelsen: Bredbåndskortlægningen 2025 (dækningstal for foråret 2025)
- Tjekditnet.dk – officielt dækningskort på adresse niveau
- Fiberalliancen: dækningstal og gigabit-målsætning, 2026
- Digitaliseringsministeriet: teleaftalen og Bredbåndspuljen 2025–2027
- Teleankenævnet – klagemuligheder på teleområdet
Priser og dækning ændrer sig løbende. Tjek altid din egen adresse, før du bestiller.
Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling bl.a. bredbånd og telefoni. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.